Kategori: Kunst og kutur
Hørbygaard Gods kl. 10-16
Udstilling af 11 kunstnere i portbygningen med værker i forskellige kunstneriske udtryksformer: grafik, foto, akryl og oliemalerier, akvarel, installationskunst og keramik.
De 11 kunstnere er angivet med navn og udtryksform i et selvstændigt ark nedenfor.
Kunsten hænger i en uge mere. .
På gårdspladsen vil der endvidere være borde-bænke, hvor man kan sidde og nyde kaffe og kage fra Hørby Færgekro.
UDSTILLERE I JAGTSTUEN PÅ HØRBYGAARD
Britta Ortiz Grafik + Mixed media
Bente Eiland Keramik + Akryl
Lone Bonde Haupt Akryl
Peter Fuglsang Oliemalerier
Anna Weber Henriksen Installation
Morten Edvars Foto
Mona Hansen Foto
Malene Falck Keramik
Yvonne Thygesen Keramik
Birgit Edvars Akvarel
Signe Ræbild Heskjær Grafik + Keramik
UDSTILLERE PÅ GÅRDSPLADSEN:
Asmindrup Slagteren – Sælger mad med kød fra Tuse Næs.
Enghavehuset Dufte
Lotte Brandt – keramik
Hørby Færgekro – Kaffe, kage og sodavand
Erhvervsforeningen –Infobod
Malene Falck
Lørdag d. 29. august åbner Malene Falck dørene op til sit keramik-værksted fra kl. 11-16. I værkstedet vil processerne bag de keramiske værker blive demonstreret, så man kan få en forståelse af forløbet fra leret i posen til det færdige resultat, inden det skal i ovnen.
I den tilstødende gamle hestestald, vil der være en improviseret udstilling, hvor Malene står klar til at fortælle om sit arbejde. Her må der kigges med både øjnene og hænderne. Der vil blive budt på et glas portvin og en hjemmebagt småkage.
Vær velkommen på Højlystvej 38
Lone Bonde Haupt
Kunst, klassisk og kølig vin
Ringmosevej 32, 4300 Holbæk
Kom til åbent atelier og oplev et møde mellem kunst og musik.
Se mine blomsterinspirerede malerier, og hør den 17 årige komponist August Emil Harbrik præsentere og afspille sin symfoni, skrevet med inspiration af mit maleri ”Blossom in Spring”, som han købte tidligere på året. Symfonien afspilles kl. 11.30, 12.30, 13.30, 14.30 og 15.30.
Nyd samtidig et glas kølig vin og lidt snacks.
Galleri Hos Margot
Lørdag den 29. august inviterer Galleri – Hos Margot indenfor til en hyggelig dag med kunst, historie og oplevelser for både børn og voksne.
Gå en tur gennem den smukke have, nyd terrassen og oplev galleriet med malerier, litografier, glas, keramik, figurer og meget mere – en samling af kunstværker fra danske og internationale kunstnere, opbygget gennem mange år.
Preben og Margot byder på rundvisning og fortæller historierne bag de mange kunstværker.
For familiens yngste venter der en sjov skattejagt i haven for børn mellem 2 og 15 år – og selvfølgelig er der en lille gevinst til alle deltagere.
Fjordens Møbelsnedkeri
Faurbjergvej 22
Arbejdende Møbelsnedkeri med indblik i produktionen og de mange specialopgaver der udføres. Udstilling og salg af kunst og keramik.
Tid: Åbent kl. 11-16.
Lokalhistorisk Arkiv
Bagvej
Kig ind i Tuse Næs’ historie.
Jazz i Huset på Næsset
Udbyvej 52, Udby, 4300
Jazz-koncert.
Tid: Kl. 15.00-17.30.
Pris: Gratis entré.
Kategori: Mad, drikke og landbrug
Honning og biavl Tuse Næs
Udbyvej 62
Vi vil prøve at slynge nogle tavler honning, måske tapper vi honning på bæger. Der er mulighed for at kigge ind i hjertet af en bistade og se biernes liv i staden. Der vil være smagsprøver på vores honning, som produceres lokalt på Tuse Næs.
Tid: På adressen kl. 12-15. Honning-slyngning/tapper kl. 13.00.
Knoldbjerggaard ApS
Løserupvej 40, 4300 Holbæk
Knoldbjerggaard inviterer til tomatsmagning, ølsmagning og markedshavevandring. Kom og smag på vores grøntsager, lokalt brygget øl, lær om hvordan vi dyrker og nyd omgivelserne tæt på Hønsehals Skov. Gårdbutikken er åben.
Tid: Smagninger foretages, når man har lyst i løbet af dagen (11-16).
Billetter til tomatsmagning og ølsmagning. Smagninger foretages, når man har lyst i løbet af dagen (11-16).
Tomatsmagning: 50 kr. (75 kr. i døren)
Ølsmagning: 50 kr. (75 kr. i døren)
Billetter på: Knoldbjerggaard billetter
Den lille bod i vejkanten
Højlystvej 25, 4300 Holbæk
Boden sælger smagen af sol og sommer dyrket lokalt.
(Og er åben hele dagen.)
Spis mad i Huset på Næsset
Udbyvej 52, 4300
I anledning af Jazz-festivallen serverer vi et lækkert “Jazzbræt”
– Hj.lavet fiskedelle m/ remo. og grønt. Hertil hj.lavet rugbrød
– Rosasteget oksefilet, rullet med rygeostecreme og grøn asparges.
– Muffin-tærte m. diverse grønt.
– Kurv med brød, pesto og oliven
Tid: Kan bookes til kl. 13.00-15.00 eller kl. 17.30.
Pris: 175 kr. pr. person. Billetter købes på husetpaanaesset.dk.
Mejeriet
Udbyvej 54, Udby, 4300 Holbæk
Salg af Greenwitch-smoothies, proteinbolle med ost, kaffe, te, kage og snacks (lutter sunde sager).
Tid: Åbent for salg mellem kl. 11 og 16.
Hedda Løvenhøj Ernæringsterapi
Bjergskovvej 16
Smag, duft og oplev mad med mening. Kom forbi til en dejlig frokost, måske vil I smage lidt kombucha og så vil der være bålhygge og snobrød for børn.
Kom og hør om mad, sundhed og mine workshops.
Tuse Næs Frugthave
Rækmarken 5
Frugthaven sælger frugt, lokalt dyrket og af høj kvalitet. Boden er åben for æblesalg på dagen (uden betjening).
Tusen Vin og La Finca
Bognæsvej 35, 4300 Holbæk
Tusen Vins gårdbutik er åben fra kl. 11-16, hvor man kan smage på vores vine samt købe flasker med hjem. Du kan også gå en tur i vinmarken på egen hånd. Der vil være vinsmagning med tilpassende snacks fra La Finca Madværksted.
Tid: Gårdbutik kl. 11-16. Vinsmagning kl. 11.30-13.00. Rundvisning kl. 15.00-16.30.
Billetter: Kan købes via Tusen Vins hjemmeside.
Vinsmagning med foodpairing fra La Finca Madværksted kl.11.30-13.00 -> billetter på BESØG, SMAG & KØB — Tusen Vin
Kom og smag på noget af det bedste, Tuse Næs har at byde på, når Tusen Vin og La Finca Catering, Private dining & Madværksted (www.lafinca4300.dk) sammen inviterer til 4 retters let frokost og tilhørende vinsmagning ved en sanselig og uformel frokost hos Tusen Vin.
Til dig der er vild med gastronomi, lokale råvarer, kvalitet, god smag og særlige (jord)nære øjeblikke.
Mød menneskene bag La Finca og Tusen Vin, oplev vinmarkerne og hør de personlige fortællinger om vejen til gastronomien, passionen for lokale råvarer, bæredygtighed og jord til bord, naboskabet og sammenholdet, danskproduceret vin og ikke mindst kærligheden til Tuse Næs.
Menu:
Røget makrel med broken gel på citron, agurk fra køkkenhaven, radiser, dild & sprød boghvede
Vin: Engblomst 2024
Hjemmebagt foccacia
Ristet spidskål med emulsion på ramsløg fra Næsset, koldrøget skinke fra Birthesminde & urter fra haven
Vin: Fjordglimt 2024
Roastbeef på kalv fra Himmerland med salat på courgette fra køkkenhaven, pærer & syltede bøgehatte
Vin: Sol 2024
‘Jordbær med fløde’ – vores eget take på en klassiker med jordbær fra haven
Vin: Strandrose 2024
Rundvisning i vinmarken og vineriet kl.15-16.30 -> billetter på BESØG, SMAG & KØB — Tusen Vin
Kategori: Bevægelse
Klar til Trivsel
Mejeriet, Udbyvej 54, Udby, 4300 Holbæk
Prøv Qi Gong (energiøvelser for alle) i 20 min. Qi Gong laves stående eller evt. siddende, i dit hverdagstøj, og er nemt at følge med i. Rigtig god følelse i krop og sind. (Udendørs, hvis vejret er godt).
Klokken 14.00 – 14.20
Tilmeld ved at betale 10 kr på mobilepay 108493
Mere info på www.klartiltrivsel.nu
Stutteri Næshøj, Rideskole & Hestepension
Tuse Næs Vej 17, 4300 Holbæk
Ponytrækning. Kom og klap en hest.
Tid: Kl. 13.00 – 15.00.
Pris: 10 kr. pr. tur. Ingen tilmelding nødvendig.
Cykeltur på Næsset
Cykl med rundt på Næsset.
3 forskellige ruter for trænede og utrænede ben.
Startsted: Fra den gamle Brandstation på Udby Kirkevej
Vi cykler i “stjerne”, dvs. laver ruter i forskellige retninger, der alle begynder og ender ved Brandstationen, med både små og store bakker. Man kan nøjes med et enkelt loop, eller kan køre med på alle 3, og få alt det bedste fra Næssets bakker og skønne omgivelser.
kl. 13.00 er der start på første loop, som er den mest familie-venlige og på cirka 5 km ud omkring Bavnen. Derefter et loop på 9 km, hvor vi kommer til Højlystvej og Vestergårdsvej, og så 14 km for Jer, der kan mere, som bl.a bliver ad Høvledmosevej..
Idræt på Tuse Næs
Tuse Næs Hallen, Udby Kirkevej 23, 4300 Holbæk
Kom og se hvad de forskellige idrætsforeninger på Tuse Næs tilbyder. Man vil her kunne møde de lokale foreninger og prøve badminton, gymnastik, tennis, ridning, fodbold m.m.
Tid: Åbent i hallen mellem kl. 11 og 13.
Pris: Gratis, ingen tilmelding påkrævet.
HD dans, drama og events
Mejeriet, Udbyvej 54, 4300 Holbæk
Kom og få en prøvesmag på din personlige special-designede brudevals, hør om mulighederne for den første dans i jeres ægteskab, ideer til polterabend, indslag til din fest eller måske drømmer du om privat undervisning i enten dans, drama og kropsforståelse. Det er GRATIS at deltage, og kræver ingen tilmelding.
Tid: Kl. 10.00-11.00. Der samles op kl. 10.30 og 11.00.
Fra 12.00-13.00 kan du i Mejeriet, hvor HD dans hører hjemme, blive inspireret af koreografier, musik-links lavet til tidligere brudepar og få en snak om mulighederne for dig. Det er GRATIS at deltage, og kræver ingen tilmelding.
Yoga Atelieret
Løserupvej 21
Mellem kl. 11-13 kan du komme og se studiet og opleve stemningen. Vi kan få en snak om de forskellige tilbud, der er i studiet indenfor yoga, meditation og retreats. Du har også mulighed for at handle yogatøj og udstyr i showroomet med en særlig rabat. Der vil kunne købes te og kage.
Event:
Kl 13.30-14 er der fælles meditation.
Lidt siddende (på gulvet) bevægelse, der guides ind i en siddende meditation.
Du er velkommen uanset om du er helt ny eller vant til meditation. Nysgerrighed og åbenhed er nok.
Tilmelding er nødvendig, og sker ved at indbetale 10 kr på mobilepay box 2050PE
Find mere info om Yoga Atelieret på
Kategori: Natur
Spejderne på Tuse Næs
Fællesmark, Udbyvej 21
Mød spejderne. Vi tænder bål, laver bålmad, og andre klassiske spejder-aktiviteter.
Tid: Kl. 11 – 15.
Pris: Gratis.
Besøg Mosemark Skov/Frøskoven
P-plads på Løserupvej, mellem 31 og 33
I Frøskoven kan du blive klogere på træer og få gode naturoplevelser, og ved skurvognen få indblik i træforædler Karoline Myrthues arbejde. Skoven er beplantet med træer i sektioner, beregnet til at høste frø, og er nu tæt bevokset og en dejlig skovoplevelse med store træer, dyreliv, sø og udkigs-bakke.
Folder om skoven ses her
Med den gamle bus rundt på Næsset
Af- og på-stigning flere steder (Hørbygaard, Hørby Havn, Udby, Løserup, Kisserup, Kastrup, Favrbjerg, Hørbygaard).
Bussen kører rute på Næsset.
Afg fra Hørbygaard kl. 11, 12, 13, 14 , 15.
Naturrummet og Turlandet Tuse Næs
Udby Kirkevej 21-23, 4300 Holbæk
Tag på tur i Udby Naturskov og besøg Naturrummet
Foreningen Turlandet Tuse Næs holder åbent i Naturrummet og vil gerne fortælle om foreningens aktiviteter og den oase, der er her lige op ad Udby. Naturrummet som er muligt at leje til dit eget arrangement.
Event kl. 13 – 15 – Tema: Sanseunivers
Børnene aktiveres i brug af sanserne:
Smage-, føle-, høre-, lugte- og synssansen.
Sanserne aktiveres til visuelle og rumlige udtryk, der baseres på en kreativ læringsproces med lokale afgrøder:
Gulerødder, kartofler, tomater, æbler, pærer, agurker og andre afgrøder.
Igennem sanseoplevelser vil barnet opleve forskellige farver og former på afgrøderne og give det en farve, der relaterer sig til deres oplevelse. En agurk kan således blive blå eller turkis, da den er vandig. Via forskellige billedkunstneriske trykteknikker får barnet mulighed for i farver at overføre deres sanse-oplevelse af afgrøderne til et stort fælles lærred.
Kunstpædagog Christine Høg står for workshoppen.
Hørby Havn
Hørby Færgevej 45, 4300 Holbæk
Idyl og krabbefiskeri.
På egen hånd kan I nyde den lille lystbådehavn, kigge til Holbæk fra fjordsiden og måske fiske krabber.
Der er denne dag spande og net til låns lige ved det røde hus. Så lån og læg tilbage. Sæt krabberne ud igen eller tag dem hjem og kog suppe på dem.
Bognæs Skov og Hønsehals Skov
Længst ude på Tuse Næs-halvøen ligger to skove. Det er Hønsehals og Bognæs skove. To små perler – en på hver sin side af Udby Vig – med udsigt til hinanden. Hele vigen er omkranset af fredede strandenge, hvor køerne græsser mellem sjældne orkideer
Navnet Hønsehals hentyder til formen på skoven, der med lidt god vilje ligner et hønsehoved med hals.
Bognæs betyder simpelthen næsset med bøgetræerne.
I 1983-84 overtog staten ejerskabet af de to skove. På det tidspunkt var store dele af især Bognæs Skov på Tuse Næs væltet af storme, og derfor er der siden da plantet og sået meget ny skov. Strandengene ud mod Udby Vig mellem de to skove blev fredet i 1998 og hele området er i dag Natura2000-beskyttet habitatområde.
Nogle af strandengene har været brugt til høslæt eller græsning af kreaturer siden vikingetiden og har aldrig været gødet. Det betyder, at der – især på engene i Hønsehals – vokser mange sjældne og spændende planter bl.a. orkideen langakset trådspore, der kun findes ganske få steder i Danmark.
Læs om skovene her: https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/oevrige-sjaelland-og-sydhavsoeerne/hoensehals-og-bognaes-paa-tuse-naes
Audebo Havecenter
Audebo Havecenter sætter fokus på den spiselige have den 29. august. Der vil være gratis smagsprøve på æblesorten: Discovery, fra Tuse Næs Frugthave samt et godt tilbud på Discovery æbletræer på dagen.
Kategori: Nærvær
Foreningen Fællesmark
Fællesmark 2, 4300 Holbæk
FællesVærket – nærvær, kreativitet og samvær
Midt i det grønne inviterer Fællesmark indenfor i FællesVærket – et hyggeligt fællesrum med plads til ro, kreativitet og samvær.
Oplev Fællesmarks lille udstilling af hjemmehørende planter, gå en tur i køkkenhaven, smag på krydderurter og leg i sandkassebåden.
Der vil være små kreative aktiviteter for både børn og voksne, som man let kan gå til, og du er også meget velkommen til at tage dit håndarbejde, strikketøj eller andre kreative sysler med under armen.
Ved shelterpladsen tændes bålet, hvor der bliver plads til hygge og en pause i det fri.
Kig forbi til te, kaffe, kage, spil og fællesskab – og tag en pause mellem dagens oplevelser på Smag på Tuse Næs.
